Alle priser er inklusiv moms, hvis andet ikke er nævnt.
Indkøbskurv

Stort udvalg af bærbare PC'er

Sorter faldende
Sorter faldende

Hvad er der indeni min nye bærbar computer?

Vores bærbare computere indeholder alle følgende hardware:

  • Bundkort hvortil alle enheder er tilkoblet
  • Harddisk
  • RAM
  • Strømforsyning
  • Blæser
  • Aftageligt batteri
  • Intern højtaler

Som ekstra hardware til den bærbare computer kan du enkeltvist leje eller tilkøbe skærm, tastatur og mus. Bare vælg hvad du skal bruge under Tilbehør.

Refurbished computers er Godt Genbrug

Alle vores bærbare computere er genbrugte computere, eller det der også kaldes ’refurbished computers’. Men desværre er definitionen ’refurbished’ ikke den samme over alt.

Hos os er refurbished computers det samme som GG - Godt Genbrug. GG er i øvrigt også en forkortelse af Good Game og er et udtryk fra spilleverdenen om et spil, hvor alt gik godt.

Alle vores bærbare GG-computere stammer fra opkøb af større partier af brugte computere. Computerne er alle blevet testet og opgraderet af vores teknikere på vores eget værksted.

Efter modtagelsen bliver hver enkelt computer indgående rengjort udenpå og indeni og klassificeret. Under klassificeringen gennemgår vi computeren for tegn på brug og eventuelle brugsspor opgør vi i klasserne A, B og C.

  • Klasse A – det kan ikke ses eller næsten ikke ses, at computeren har været brugt. Måske har den en lidt slidt tast, men man skal se godt efter for at finde den. Computeren har fejlfri skærm.
  • Klasse B – det kan ses, at computeren har været brugt. Den har en eller flere taster, hvor det kan ses, at den har været brugt og måske er der brugsspor på berøringsflader. Computeren har fejlfri skærm.
  • Klasse C – det kan nemmere ses, at computeren har været brugt. Den har brugsspor og måske meget små skrammer. Computeren har fejlfri skærm.

Vi fører ikke bærbare computere med buler, større skader eller fejl på skærmen. Vi fører kun GG’er.


De forskellige computermærker

Der er en lille håndfuld spillere på banen, når det kommer til computerleverancer. Og jf. Wikipedia fordelte markedsandelene sig som følger i 2019:


Rank Producent Markedsandel
1 Lenovo 24,1%
2 HP 22,2%
3 Dell 16,8%

De resterende udgøres af f.eks. Apple, Acer og Asus m.fl.

Lenovo

Lenovo (Lenovo Group Limited) er en kinesisk teknologivirksomhed med hovedkvarter i Beijing. Lenovo producerer, ud over bærbare og stationære computere, bl.a. tablets, smartphones, servere og Smart Tvs.

Lenovo blev grundlagt i 1984 og sælger sine produkter i ca. 160 lande. I 2005 overtog Lenovo IBM’s computerafdeling. I 2012 leverede Lenovo sine første smartphones og i 2014 var de den største spiller på markedet i Kina. I 2014 overtog Lenovo Motorola fra Google og i 2017 Fujitsu.

Af bærbare forretningscomputere fører Lenovo bl.a. de to kendte linjer ThinkPad og ThinkBook. Af stationære computere til forretningsbrug fører Lenovo ThinkStation.

Om bærbare computere siger Lenovo:

”Din bærbare computer er din bedste adgang til onlineverdenen (og så din smartphone naturligvis). Og vi prioriterer alle forskelligt.”.

Om stationære computere siger Lenovo:

”Fra traditionelle stationære computere med skærme til elegante alt i en-computere og gamingcomputere til computere til underholdning for hele familien: Lenovo har den helt rette stationære computer til dig.”.

Lenovos kendetegn

Lenovo er kendt for at være den elektronikleverandør med den bredeste vifte af produkter.

HP

HP (Hewlett-Packard Company) er en amerikansk teknologivirksomhed og blev grundlagt i 1939 af Bill Hewlett og Dave Packard som producerede test- og måleudstyr. I 2015 blev computer- og printerproduktionen udskilt i ejet firma ’HP Inc.’.

HPs linjer af bærbare forretningscomputere hedder bl.a. Elite-laptops og Essential-laptops og for de stationære fører HP EliteOne og EliteDesk.

HPs kendetegn

HP er kendt for at producere egne printere og har bl.a. opfundet ePrint, som er deres teknologi til at fjernudskrive dokumenter.

Dell

Dell er en amerikansk computerproducent og blev grundlagt i 1984 af Michael Dell som ’Dell Computer Corporation’.

Dell fører linjerne Latitude og Vostro af bærbare forretningscomputere. Dell fører ikke nogen specifik linje af stationære computere til forretningsbrug. Om Latitude siger Dell:

”Verdens sikreste, mest administrationsvenlige og pålidelige bærbare pc'er og 2-i-1'ere i virksomhedsklassen med suveræn support til dine slutbrugere.”

Dells kendetegn:

Dell er kendt for at anvende supply chain management (SCM) som grundlaget for produktion af deres enheder.