Alle priser er inklusiv moms, hvis andet ikke er nævnt.
Indkøbskurv

Skal du leje eller eje IT Infrastruktur?

 

1. Meget mindre investering

Det er indlysende klart, at det er langt billigere at blot betale første måneds leje frem for at købe f.eks. 5 computere. Og hvis du leje hos os, så tilhører computerne dig, når lejeperioden er ovre. Vi kalder det:

Lej & Ej

Først så lejer du, så ejer du ...

2. Kun udgifter mens udstyret lejes

Vi tilbyder tre forskellige måder, du kan leje hos os på:

  • Du kan leje i 12 måneder, hvor du er bundet af lejen den første måned.
  • Du kan leje i 36 måneder, hvor du er bundet af lejen de første 12 måneder.
  • Tidsbestemt.

For leje i 12 og 36 måneder gælder, at du på et hvert tidspunkt kan opsige lejen efter bindingsperioden og leverer computerne tilbage. Vi skal dog have computerne i hænde senest 9 dage før din næste lejeperiode skal betales.

3. Ultrakort leje helt ned til en weekend

Du skal måske afholde et kursus hen over en weekend eller på en uges messe? Her vil vores tidsbestemte leje være det rigtige valg. Alle vores tidsbestemte lejeperioder aftales individuelt - bare tag kontakt til os, så finder vi ud af det sammen. Også hvad angår leje af software.

For længere lejeperioder kan det aftales, at du overtager udstyret, når lejeperioden udløber.

4. Gratis support i hele lejeperioden

Vi yder naturligvis gratis support i vores åbningstid på hele din pakke lige fra computere over netværk til printer m.v. I øvrigt kommer vores computere med TeamViewer installeret og det betyder, at vi kan yde dig support helt ned på den enkelte computer. Hvis du skal bruge support udenfor vores åbningstid, som hvis du f.eks. skal afvikle et kursus i en weekend, så finder vi ud af det sammen. Blot sig til i forvejen.

5. Nedskaler eller opgrader straks

Dine behov kan ændre sig meget hurtigt, hvis der f.eks. pludselig ligger en stor ordre og du har behov for flere medarbejdere. Så tag straks kontakt og vi kan sende dig yderligere udstyr. Hvis du har behov for at nedskalerer, så er det enormt enkelt. Returner hvad du ikke skal bruge mere og dine udgifter er straks mindre. Vi skal dog have computerne i hænde senest 9 dage før din næste lejeperiode er forfalden ellers kommer du til at betale for en ekstra måneds leje.

6. Fuld flyveklart efter dine behov

Vores computere kommer udstyret med Windows 10, TeamViewer og Adobe Reader. Men du har helt sikkert mere software, som computerne skal nyde godt af som f.eks. Officepakken og virusbeskyttelse. De to fører vi også og de kan naturligvis sagtens indgå i din lejeaftale hos os.

Derudover kan der være mange andre programmer, der er vigtige for dig. Tag kontakt og vi finder ud af det sammen. Og når alt er på plads, så kan vi også sørge for, at du har alle programmer samlet ét sted som en ghost (diskklon). Så du kan du geninstallerer alle dine programmer i et snuptag, hvis behovet skulle opstå.

7. LAN-udstyr kan følge med

Hvis du lejer flere computere er det kun naturligt, at de skal kunne snakke sammen og her kommer udstyr til LAN (Local Area Network) ind i billedet. Ud over kabelføringer leverer vi gerne en eller flere switche, så du kan fordele netværket fra din router og alle computerne og måske også din printer kan komme på Internettet.

I nogle tilfælde kan det være en nødvendighed med Internet på farten, så kan du leje en 4g router til evt. messe eller et sted, hvor du ikke er sikker på, at der forefindes internetadgang.

8. Mailserver og hosting af hjemmesider

Du behøver ikke leje udstyr af os for at få hjælp til mail og hjemmeside. Men det ligger jo lige for, når du i forvejen lejer udstyr hos os.

Mailserver eller hosting af egen hjemmeside er noget vi tilbyder alle vores kunder. Vi har eget hosting-center og det betyder, at vi garanterer for, at alle dine data ligger på danske server og overholder derfor alle regler for opbevaring af sensitive data. Alle server og forbindelser er krypteret og sikkert fysisk i aflåst serverum og dertil kommer naturligvis firewall, sikkerhedsprogrammer m.v.

Vi tilbyder Exchange, POP3, IMAP og sikker mail og der foretages altid backup af alle data hostede hos os til tredje lokalitet med sikker krypteret forbindelse. Hvis du ikke har en hjemmeside, så kan vi lave en for dig i WordPress eller i et CMS (Content Management System) efter dine anvisninger.

9. Backup til skyen

Vi tilbyder systemerne Ashay Backup og Nextcloud, så du kan få dine backups lagt op i skyen. Ashay Backup er selve backup-softwaren og Nextcloud er lagerpladsen i skyen. Fordelen ved Ashay Backup og Nextcloud hos os er, at dine data er placeret på danske server i sikkert hostingcenter.

Skyen, eller cloud computing, er et fælles begreb der dækker over teknologi, der opbevarer og formidler data fra et helt tredje sted. Altså ikke fra din computer og ikke fra din server. Data kan blive opbevaret ét sted (på én server), men kan også være spredt over flere steder (flere servere).

Du kan tilgå dine data som driftsdokumenter el.a. i skyen, uanset hvor du befinder dig, så længe du blot kan komme på Internettet. Hvor meget plads (antal Gb) du skal bruge i skyen, finder vi bare ud af sammen ud fra dine behov.

10. Udstyret er dit, når lejeperioden på minimum 12 måneder er ovre

Du skal ikke tænke på nye investeringer i nyt computerudstyr, når lejeperioden er overstået, for da tilhører alt udstyret dig. Vi kalder det som sagt for: Lej & Ej. Først så lejer du, så ejer du. Det er nemt og det er smart.

11. Bland selv

Det er ikke bland-selv-slik, men det er godt nok tæt på, for du kan tilpasse lejen af udstyr til netop dit periodiske behov. Du kan simpelthen have flere lejekontrakter på samme tid.

Du lejer en grundstamme af computere i en længere periode og ved allerede på forhånd, at du får brug for ekstra udstyr i en kort periode. Det kunne f.eks. være på en messe eller til et kursusforløb i et konferencecenter, hvor du skal bruge 20 computere i netværk og en printer. Så udfærdiger vi sammen to forskellige kontrakter, så på den måde kan du selv blande dine lejekontrakter.