Alle priser er inklusiv moms, hvis andet ikke er nævnt.
Indkøbskurv

Stort udvalg af bærbare PC'er til privatbrug

Den bærbare computer til privat brug er den smarte løsning, der kan være i en skuffe. Her behøver du ikke at indrette en speciel plads i hjemme til computeren men have den med dig rundt. Hvis du bruger computeren meget, så kan du overveje en dockingstation og ekstern skærm, tastatur og mus.

Side
Sorter faldende
Side
Sorter faldende

Bærbare PC'er til privatbrug derhjemme

Den bærbare computer til privat brug er for dig, der prioriterer let at kunne have din computer med dig ind i stuen ud i have ned i kælderen og over til vennerne. Og det er netop mobiliteten sammen med enkeltheden, der er den bærbare computers stærke sider. Det er simpelthen en alt-i-én-computer.

Alle de interne og eksterne dele fra den stationære computer er komprimeret og sammensat i én enhed, så den eneste eksterne enhed er strømforsyningen til 220v. Det er dog ikke det samme som, at du ikke kan få eksterne dele, for det kan du nemt.

Hvis du sidder meget ved computeren og arbejder, så kan du med fordel vælge at bruge ekstern skærm, tastatur og mus. Det vil give dig muligheden for at indrette dig langt mere ergonomisk fordelsagtigt og lette og forbedre brugen af computeren.

Du kan overveje at gå skridtet videre og anskaffe dig en docking station. En docking station er en enhed hvortil du kobler strøm, tastatur, mus, skærm og evt. internetkabel (LAN – Local Area Network).

Det betyder, at du med et snuptag kan tilslutte og frakoble din bærbare computer og slipper for at rode med ledninger, hver gang den skal tages i brug eller frakobles for at komme med på farten. Og hvis du har to forskellige steder du meget jævnligt skifter imellem, så vil to docking stationer med tilbehør være et kæmpe plus for dig.

Alle vores bærbare computere kommer i øvrigt med Windows 10 installeret og er klare til brug.

Bærbare PC'er i flere prisklasser

Bærbare computere fås i mange prisklasser, hvor du kan være sikker på, at jo hurtigere computeren er og jo større dens hukommelse er, jo mere koster den. At det netop er de to parametre der er udslagsgivende, hænger sammen med, at computerproducenter ikke har ret mange andre konkurrenceparametre end hastighed og hukommelse at variere med.

Prøv at træde lidt tilbage og så se på, hvor ens bærbare og stationære computere egentlig er.

Udefra er der minimale forskelle:

De bærbare åbnes alle ved tryk på en knap på forsiden og låget/skærmen vipper op og væk fra dig:

  • Tastaturerne er stort set ens og lige så knapperne for venstre og højre museknap
  • De har alle en flade, du kan trække en finger hen over for at flytte markøren (cursoren)
  • Tilslutning af ekstra mus, tastatur og lyd sidder på siderne
  • Strømtilslutningen sidder på bagsiden
  • Batteriet sidder på undersiden

På de stationære kan du tilslutte headset og mikrofon på forsiden:

  • Tastatur, mus, skærm og strøm tilsluttes på bagsiden
  • Hvis du løsner et par skruer på bagsiden, så kan en af siderne eller toppe tages af

At de forskellige elementer er blevet normen, skyldes naturligvis, at det er det mest hensigtsmæssige for betjening af computeren og dels fordi vi er blevet ’uddannet’ til, at netop sådan er en computer udstyret. Og så er der kun hastighed, hukommelse, navn og lidt design producenterne kan arbejde med for at skabe forskel på de enkelte mærker.

Selv det indeni er der oftest ikke den store forskel på, da producenterne køber processorer, hukommelsesblokke, diskdrev o.s.v. fra producenter, der er specialiserede i netop de produkter.

 
Bærbar Apple Computer
Kvinde med bærbar
Kvinde med bærbar

Udviklingen i processorer og hukommelse

I 1965 forudsagde medstifter af processorproducenten Intel Gordon Moore at kapaciteten i chips fordobles hver ca. 18 måneder. Og det har da også stort set holdt stik siden da. Dog har størrelsen af dele af de integrerede kredsløb i begyndelsen af 2020’erne nok nået grænsen og kan næsten ikke gøres mindre.

Den drivkraft, at processorerne blev dobbelt så hurtige ca. hvert andet år, har drevet, at størrelserne på harddiskene (hukommelsen) ligeså blev fordoblet ca. hvert andet år. Og hvis man ønskede at være på forkant med udviklingen, så har man skulle udskifte sin computer netop hvert andet år.

Så slemt står det ikke til mere og en fire år gammel computer, der er godt vedligeholdt, kan fint bruges til daglig brug og spille de store spil – sidste måske på lidt nedsatte grafiske præstationer.

Hvor grænsen går for hvornår en computer er for gammel afgøres af to ting:

  • Dine krav til computeren
  • Computerens muligheder for løbende at blive sikkerhedsopdateret

Dine krav

Det er meget sjældent at vores krav til vores computer ændrer sig væsentlig fra dag til dag, men hvis du f.eks. går i en ny retning på studierne eller en af dine hobbies har udviklet sig, så kan de være faktorer, der vil være udslagsgivende for at opgraderer. Noget andet er, at din computer over tid bliver langsommere, da du dels lægger mere og mere indhold på den og dels fordi diverse programmer meget ofte bliver opdateret automatisk og fylder mere og mere.

Sikkerhed

Og i og med programmerne, som f.eks. styresystemet Windows 10, bliver opdateret så bliver kravene til virusbeskyttelse også opdateret. Begge dele er med til at gøre din computer langsommere.

Hvis computeren har mange år på bagen, som f.eks. seks, syv år eller mere, så kan det være, at nogle af de programmer du bruger, er kommet i helt nye udgaver. Og det kan betyde, at de udgaver du bruger, slet ikke bliver opdateret mere. Dét kan udgøre en sikkerhedsrisiko, som du bør handle på.

Dame på computer

Skal jeg opgradere eller vælge ny?

Hvis din stationære computer ellers er hurtig nok og det blot er et spørgsmål om mere plads, så vil den billigste løsning være at komme en ekstra harddisk i den. Og så flytte dine filer over på den nye harddisk, så den gamle harddisk alene bliver brugt til at køre programmer på. Hvis du ikke er helt sikker på, hvad du skal gøre, så hjælper vores teknikere dig gerne.

Den manøvre kan desværre ikke lade sig gøre på en bærbar computer, da der ganske simpelthen ikke er plads til en ekstra harddisk i kabinettet. Da kan du udskifte den eksisterende harddisk med en større og hurtigere, men det er ikke sikkert, det kan betale sig. Tag en snak med vores teknikere på tlf. 71 99 23 02 mellem kl. 08:00 og 16:00 på hverdage, om det kan betale sig for dig.

Apple og PC

Man kan ikke tale om computere uden at komme ind på Apple Macintosh.

Det amerikanske firma Apple blev grundlagt d. 1. april 1976 af blandt andre Steve Jobs og i 1984 blev computeren Apple Macintosh frigivet. Den adskilte sig fra andre computere ved at have en stærk grafisk brugergrænseflade og ’Skrivebordet’ var opfundet. I dag sælges Apples computere under produktnavnet Mac.

En Mac adskiller sig væsentlig fra en PC og tilbehør til PC kan ikke anvendes på Mac og vice versa. Mac’en har sit helt eget styresystem macOS hvilket betyder, at det software der anvendes på en Mac er specielt fremstillet til den. Man kan få alt gængs software til Mac så som Officepakken, men den software kan ikke anvendes på PC. Alle filer der stammer fra Officepakken kan læses og bruges af begge platforme.

Selvom en Mac er væsentlig dyrere end en PC har Apples produkter en stor og vedholdende fanskare og at eje en Mac viser, at man er med på noderne.

Om man bør vælge en PC eller en Mac, når det kommer til valget af computer, beror alene på en selv og ens præferencer. Teknisk er der ikke forskel på computerne, de afvikler programmer lige godt. I hvert fald de gængse programmer. Inden for det grafiske felt med meget krævende programmer til fremstilling af trykte materialer og film har Mac’en historisk haft en førerposition, men om det rent faktisk stadigt er sådan, kan der rejses tvivl om. Dog er det helt sikkert at Mac’en er stærk på de grafiske områder.

iPhone

Man kan ikke tale om Apple Macintosh uden også at forholde sig til Apples smartphone iPhone. Den har om nogen været toneangiven indenfor udviklingen af det nye årtusindes mobiltelefoner. Og i og med den er så udbredt og populær kan andre teknologier ikke rigtig ’komme uden om’ den. Det betyder, at en iPhone godt kan snakke sammen med en PC og andre produkter til PC’en som f.eks. printere.


De tre styresystemer

Et styresystem er ’hjernen’ i computeren og er det software, der får alle de forskellige dele til at kunne ’snakke sammen’. Styresystemet kommunikerer med de forskellige enheder indeni og udenfor din computer. Det håndterer alt fra dit tastatur og mus til Wi-Fi-radio, lagerenheder og skærm. Med andre ord styrer et styresystem hele din computer.

I dag findes der til gængse computere tre forskellige styresystemer:

  • macOS
  • Windows
  • Linux

macOS bruges af Apples computere. Windows bruges på PC’er og Linux bruges af professionelle og hobbynørder til specielle opgaver som f.eks. servere. Det betyder, at det kun er macOS og Windows, man kan finde på vores computere.

Hvis du vil blive klogere på styresystemer, så har vi givet en dybere forklaring her:

Windows er langt det mest udbredte styresystem til PC’er (Personlige Computere) og alle vores computere bruger Windows i seneste nye udgave. Fordelen ved Windows er, at fordi det er det mest udbredte, så er det også det styresystem, man kan få mest ekstra software til.

Ulempen er, at fordi det netop er så udbredt, så er det udsat for forsøg på hackning. At hacke er et udtryk for utilsigtet adgang til computere – oftest med onde hensigter. Brug af virusbeskyttelse hjælper meget mod hackning.

macOs er styresystemet i alene Apple-computere. Fordelene ved macOS er, at det er vidt anvendt i Apples produkter, hvor iPads og iPhones bruger en afart af det kaldet iOS.

Det betyder, at Apples produkter er rigtig gode til at ’tale’ sammen. En anden fordel er, at netop fordi det ikke er udbredt, så er der heller ret mange forsøg på hackning af systemet. Ulempen ved macOS er, at det ikke kan bruge software udviklet til PC’er og skal bruge sin egen udgave.

Linux bruges fortrinsvis til servere og ikke ret meget på computere til hjemmebrug. Linux’ store styrke er dets meget store skare af frivillige udviklere, som dagligt arbejder på at gøre det bedre og mere udbredt.

Og hvis man har programmeringskendskab, så kan man på softwaresiden gratis bygge sin egen computer til hjemmebrug inkl. diverse software til kontorbrug og billedbehandling m.v. Ulempen ved Linux er at brugen kræver indgående viden om computeres virkemåder og mindst grundlæggende viden om programmering.


Den gode billige computer

Vores computere i webshoppen stammer fra opkøb af større partier af brugte computere. Dem istandsætter og optimerer vi én for én. At de bliver optimeret for sig betyder, at du får en rigtig god computer. Og da det er større partier, kan vi holde prisen nede, så du rent faktisk også får en billig computer.

Det du skal holde øje med, når du handler brugt computer er størrelsen og arten af harddisken, antallet af RAM og serviceniveauet. For de første to tilbyder vi, at du selv kan vælge og hvad angår service, så er den helt gratis i hele lejeperioden hos os. Så vi står ved, at du både for en god og en billig computer, når du handler hos os.

Nu er du ved at anskaffe dig din nye computer og så trænger et par spørgsmål sig naturligvis på.

Hvilke mærker er de bedste?

Det er det store spørgsmål, alle gerne vil have svar på, men det er også det sværeste at svare på.

Det korte svar er, at det gør det mærke, der imødekommer dine krav billigst og bedst. Det bliver du desværre ikke ret meget klogere af, men det peger dig i en god retning, nemlig retningen hvor du begynder at stille krav til din computer. Og det betyder, at du allerede er i gang med at forestille dig, hvad du skal bruge din nye computer til.

Det korte svar er, at det gør det mærke, der imødekommer dine krav billigst og bedst. Det bliver du desværre ikke ret meget klogere af, men det peger dig i en god retning, nemlig retningen hvor du begynder at stille krav til din computer. Og det betyder, at du allerede er i gang med at forestille dig, hvad du skal bruge din nye computer til.

Når du har fået overblik over dine krav, så kan du begynde at se på, hvilken computer, du skal vælge. Her kan en hjælp være at vide lidt om, hvilke mærker der er de mest solgte. Iflg. Berlingske og IDC okt. 2019 ligger kinesiske Lenovo på førstepladsen med amerikanske Hewlett Packard (HP) på andenpladsen. Pr. juli-september 2019 så andelen på verdensmarkedet ud som følger. I parentes står tallene for 3. kvartal 2018:

  • 1.   Lenovo: 17,3 mio. stk. - 24,6% (16,2 mio. stk. - 23,6%)
  • 2.   HP: 16,8 mio. stk. - 23,8% (15,4 mio. stk. - 22,5%)
  • 3.   Dell: 12,1 mio. stk. - 17,1% (11,5 mio. stk. - 16,8%)
  • 4.   Apple: 5,0 mio. stk. - 7,1% (5,3 mio. stk. - 7,7%)
  • 5.   Acer: 4.4 mio. stk. - 6,3% (4,8 mio. stk. - 7,0%)
  • 6.   Andre: 14,8 mio. stk. - 21,1% (15,3 mio. stk. - 22,4%)

Så hvis du holder dig indenfor de mærker, så er du godt hjulpet. Det er du, fordi alle der laver software og hardware målretter det til de toneangivne på verdensmarkedet. Du vil derfor altid få et produkt der er godt og grundigt testet og som du kan få reservedele og yderligt udstyr til.


Godt genbrug

Alle vores bærbare computere er genbrugte computere, eller det der også kaldes ’refurbished computers’. Men desværre er definitionen ’refurbished’ ikke den samme over alt.

Hos os er refurbished computers det samme som GG - Godt Genbrug. GG er i øvrigt også en forkortelse af Good Game og er et udtryk fra spilleverdenen om et spil, hvor alt gik godt.

Alle vores bærbare GG-computere stammer fra opkøb af større partier af brugte computere. Computerne er alle blevet testet og opgraderet af vores teknikere på vores eget værksted.

Efter modtagelsen bliver hver enkelt computer indgående rengjort udenpå og indeni og klassificeret. Under klassificeringen gennemgår vi computeren for tegn på brug og eventuelle brugsspor opgør vi i produktklasserne A, A/B, B og C.

  • Klasse NY – alt er helt nyt.
  • Klasse A – det kan ikke ses eller næsten ikke ses, at produktet har været brugt. Måske har det en lidt slidt tast, men man skal se godt efter for at finde den. Hvis produktet har skærm, så er skærmen fejlfri.
  • Klasse A/B – det kan ses, at produktet har været brugt. Det har en enkelt brugt tast og evt. et andet lille brugsspor. Hvis produktet har skærm, så er skærmen fejlfri.
  • Klasse B – det kan ses, at produktet har været brugt. Det har en eller flere taster, hvor det kan ses, at den har været brugt og måske er der brugsspor på berøringsflader. Hvis produktet har skærm, så er skærmen fejlfri.
  • Klasse C – det kan nemmere ses, at produktet har været brugt. Det har brugsspor og måske mindre skrammer. Hvis produktet har skærm, så kan skærmen have mindre fejl som enkelte manglende pixels eller små skrammer.

Vi fører ikke bærbare computere med buler eller større skader. Vi fører kun GG’er.

Brugt eller ny?

Som med bilen, som med Tv’et og ligeså med computere: De får alle deres største værditab det første år.

Så køber du dyrt nyt, får du naturligvis det nyeste nye, men det koster på alle måder. Og i værste fald er computerne ikke testet grundigt nok og du må den lange tur tilbage til forhandleren med den.

Hvis du går en prisklasse ned, så får du en rigtig god computer med godt og gennemprøvet hardware. Og hvis du vælger Godt Genbrug hos os, så får du den samme computer eller en tilsvarende endnu billigere. Så det er bare GG!

Sikkerhed

Vores computere bliver leveret med styresystemet Windows 10. Windows 10 har indbygget virusbeskyttelse i form af en ’Firewall’. En Firewall er et stykke software der bestemmer hvilken trafik/hvilke data der må komme ind og ud af computeren. Firewall’en er dermed en ’brandvæg’ mellem den sikre computer og det mindre sikre Internet.

Hvis du virkelig har fuld check på alle måder data kan komme ind og ud af computeren på og slavisk følger sikkerhedsregler, så vil den indbyggede Firewall være beskyttelse nok. Men hvis du er bare det mindste i tvivl eller ønsker ekstra beskyttelse, så er et virusbeskyttelsesprogram svaret.

Vi fører virusbeskyttelsesprogrammet Kaspersky. Og her siger grundlæggeren Eugene Kaspersky:

”Vi mener, at alle har ret til at være fri for bekymringer om cybersikkerhed.”

Vi er naturligvis helt enige med Eugene og anbefaler, at man bruger ekstra beskyttelse i form af virusbeskyttelsesprogrammer.