Danmarks laveste udlejningspriser   |   Hurtig levering   |   Personlig service |    
Indkøbskurv

Til børn

Udforsk vores udvalg og find en computer til dit barn.

Typen af computere til børn afhænger meget af, hvilket udviklingstrin børnene er på. Meget kort fortalt, så vil børn på:

  • 0-2 år kunne lege med legetøj, hvor de kan trykke på knapper.
  • 2-6 år kunne lege med udtjente mobiltelefoner og bruge tablets.
  • 6-11 år kunne betjene både stationære og bærbare computere.

Længere nede på siden kan du læse mere og blive klogere på computere til børn, herunder også computere i skolen.

Sorter faldende
  1. HP Pavilion 15 • 15,6''
Sorter faldende

Barnets første computer understøtter barnets udvikling

Tit og ofte er barnets første computer mor eller fars aflagte mobiltelefon eller tablet, hvor barnet evt. kan spille nogle simple spil. Det er rigtig fint, for det introducerer barnet til at betjene/interagere med enhederne. Den interaktion grundlægger en forståelse for, hvordan denne type enheder fungerer individuelt og hvilke fællestræk de har.

Det der foregår, er i virkeligheden menneske/maskine interaktion kendt som HCI – Human Computer Interaction. HCI studerer design og brug af computerteknologi med fokus på grænsefladerne mellem os brugere og computere. Ud af de studier dukker fælles teknologier frem. Teknologier som umiddelbart har vist sig at være de bedste til at imødekomme en ønsket handling.

Prøv et kort øjeblik at tænke på, hvordan du bruger (interagerer med) din smartphone. Der er virkelig mange teknologier involveret. Teknologier som du forstår brugen af og tager for givet som f.eks.:

Fra dig til telefonen:
  • Enkeltklik
  • Dobbeltklik
  • Swipe
  • Scrolle
  • Lyd

Fra telefonen til dig:
  • Lyd
  • Lys
  • Vibration
  • Ikoner
  • Hyperlink

Når en teknologi har fundet indpas, d.v.s. når vi tager den for givet, så er den så fundamental vigtig, at det er et ’must’, at vi kender til den og måske også at vi behersker den. Så hvis vi introducerer vores børn til diverse teknologier i en tidlig alder, så er de bedre klædt på, når de bliver ældre og måske afhængige af at beherske diverse teknologier.

Det er helt umuligt i dag at forestille sig et lille barn ikke vil blive afhængig af computerteknologier, når barnet er blevet voksent. I det lys er det indlysende og meget vigtigt at introducere det til computere.

Vi kan ikke forvente, at en treårig kan betjene en stationær computer. Vi er derfor nødt til at se på barnets udvikling og derigennem introducerer barnet til computere i et tempo, der passer til barnet.

Vi ved, at barnet først er i stand til at tænke abstrakt fra ca. 11-års alderen og derved kunne forudse, hvilken konsekvens en given handling har. Og netop den abstrakte tænkning er meget vigtig for betjening af computere. Men den kan ikke stå alene og her kommer barnets erfaringer med HCI ind i billedet:

Jo større erfaring med HCI, jo større forudsætninger har barnet for at anvende sin abstrakte tænkning.

Barnet skal simpelthen ikke bruge ressourcer på at gennemskue hvordan et (hyper)link virker. Det har det lært sig, da det var lille via ’learning by doing’. Og dengang betød det at klikke på et ikon af en gris, at grisespillet startede. Men dengang kunne barnet ikke tænke abstrakt og intuitivt forstå, hvad konsekvenserne er af at klikke på andre ikoner ville være.

En side note: Det gratis grisespil Piggly handler om Mrs. Piggly som skal gå så meget igennem for at lave æblekage til sine små griseunger. Det bliver til drabelige ture gennem skoven for at samle æbler og kun du kan hjælpe hende med at nå sikkert hjem.

Spillet giver barnet masser af øvelse i øje/hånd-koordinering og træning af finmotorikken i det hele taget. Spillet egner sig fint til at blive spillet sammen med mor og far, som jo meget gerne må krydre med egne eventyrlige fortællinger og glæde og jubel.

Vi voksne er derfor nødt til at introducere barnet til computere ud fra dets udviklingstrin.

Den Schweiziske psykolog Jean Piaget betragtede barnets opvækst som en vej frem mod en mere ordnet verden via dets erfaringer og han delte rejsen op i fire faser.

De fire faser i barnets liv

Sensomotorisk fase: 0 – 2 ca. år:
  • Barnet udvikler sansninger og bevægelser.
  • Udforsker og bliver derved opmærksom.
  • Eks. en rangle –sjov – det skal jeg prøve igen!
  • Koordinering.
  • Tertiær. Eksperimenterer.
  • Mentale repræsentationer: Hvis nu jeg gør ’sådan’ så sker der noget.

Præoperationelle fase 2 ca. – 6 ca. år.
  • Egocentrisk – ens situation kan opleves anderledes, den/det barnet selv tænker.
  • Tænker ikke logisk endnu.
  • Animisme: tror på alt i naturen er levende og indeholder en sjæl vilje eller kraft og liv.
  • Kan registrere at noget er konstant og andet forandrer sig.

Konkret- operationel fase 6 ca.- 11 ca. år
  • Logisk og systematisk tænkning
  • Ser – antal og længde, på trods af forskellig størrelse – forstås mængden
  • Kan tænke reversibelt - huske baglæns.
  • Decentrering, se en situation i flere perspektiver.

Formelt –operationelle fase 11 ca. -
  • Hypotetisk tænkning.
  • Forudsige en situation.
  • Formulerer en konklusion. Før de har afprøvet den.
  • Abstrakt tænkning. Tænke logisk – vand er vådt, så jeg bliver våd, hvis jeg springer i vandet.

Faserne har haft betydelig indvirkning på vor tids undervisningsmetoder og Jean Piaget er blevet kaldt ”den store pioner inden for den konstruktivistiske teori om viden.”.

Barnets første computer

Hvis vi holder de fire faser op mod de forskellige computermodeller og deres kunnen, får vi stor hjælp til at forstå, hvilke computere der antageligt egner sig til barnet på hvilket udviklingstrin.

Fase 1 (Børn fra 0-2 år)
I fase 1 vil det være bedst at anvende miljøvenlige udgaver af en legetøjstelefon. Barnet vil blive introduceret til formen og til at trykke på knapper.

Fase 2 (Børn fra 2-6 år)
I fase 2, når barnet ikke længere putter alt i munden, kan den første rigtige (udtjente) telefon blive introduceret og ’ring-til-mig-lege’ vil give barnet forståelsen af, hvilken type computer det er, barnet har.

Vel henne i fasen kan mobilen tændes og grise spillet kan blive introduceret. Sidst i fasen kan en tablet blive introduceret og nu tager barnets menneske/maskine-betjening (HCI) for alvor fat. Hvis barnet sidst i fasen udviser god forståelse og nysgerrighed overfor tablet’en, så kan en bærbar til simple spil eventuelt introduceres.

Fase 3 (Børn fra 6-11 år)
I fase 3, så snart barnet har knækket koden til at forstå bogstaverne, kan en regulær computer introduceres og de avancerede ’multiplayer’ spil så som Counter Strike, World of Tanks og World of Warcraft m.v. kan tages i brug på en gamer PC.

For at spille de større spil så kræver det enten en meget meget stærk bærbar computer eller en stationær gamercomputer. Hvis man vælger en gamercomputer, så får man faktisk en ekstra bonus med. For det vil være en rigtig god idé at lade fase 3 indeholde introduktion til regulær mus og tastatur og de dele er i netop en del af en stationær computer og en gamercomputer. Så kan barnet opøve finmotoriske evner og lære at forstå betjeningen af enhederne. I øvrigt kan man sagtens koble ekstern tastatur og mus til en bærbar computer, hvis man ikke ønsker at anskaffe en stationær. Vi har et stort udvalg af billige bærbare, så alle budgetter kan følge med.

Fase 4 (Børn og unge fra 11 år)
I fase 4 bør barnet nu have så meget HCI i bagagen, at det er i stand til intuitivt at betjene sig af alle typer af computere. Dette også selvom barnet ikke har alle udgaver til rådighed.

Dreng på computer

Hvilken computer skal jeg vælge til mit barn?

Du ved hvilken fase dit barn er i – ellers se De fire faser - og du ved, hvor vel dit barn er udviklet, så nu er det tid til at anskaffe en computer, der passer til barnet.

Fra sidst i fase to og fremover vil barnet kunne drage fordel af en tablet og i fase tre og fremover vil barnet kunne anvende bærbare og stationære samt gamercomputere.

Når det kommer til tablets, så har vi ikke mulighed for at ændre i deres muligheder – at konfigurere dem. D.v.s. vi kan ikke sætte ny harddisk i eller mere hukommelse. Tablets er som de er. For de øvrige computere gælder, at her har vi mange muligheder for at konfigurere dem, så de passer bedst til barnets brug.


Hvilken hardware og specifikationer skal mit barns computer have?

Alle computere her hos It-Nørden vil være gode for dit barn - og dække de fleste behov. Men lad os se lidt nærmere på de to specifikationer, du skal være særligt opmærksom på, når det kommer til dit barns computer:

  • Hukommelse – RAM
  • Harddisk

RAM

Hukommelsen (RAM - Random Access Memory) er computerens korttidshukommelse, hvor data som skal bruges her og nu bliver gemt. Og jo flere gigabyte RAM din computer har, jo hurtigere er den.

Størrelsen på hukommelsen måles i Gb (Gigabyte), hvor 1 Gb er det samme som 1.024 Mb (Megabyte). Det er tal som det er svære at forholde sig til, men hvis vi omregner det til sange, så kan 1 Gb hukommelse indeholde ca. 300 sange. En anden målestok kunne være tekstsider i et Word-dokument, og her kan 1 Gb indeholde ca. 65.000 sider. E-mails er en tredje mulighed og her er tallet ca. 100.000 styk pr. Gb.

Så umiddelbart synes 1 Gb korttidshukommelse at være meget og det er det da bestemt også. Dog har tidens computere oftest fra 4 Gb og helt op til 68 Gb for de hurtigste og kraftigste gamercomputere. For dit barn i fase tre er 4 Gb RAM nok, men vil du fremtidssikre frem til de krævende skoleopgaver, så anbefaler vi 8 Gb RAM.

Da RAM er korttidshukommelse, så er eksemplerne blot for at give en idé om, hvor mange ’bolde’ din hukommelse kan holde i luften ad gange. For intet gemmes permanent i korttidshukommelsen. Det gør det derimod på harddisken.

Harddisk

Harddiske deles op i to typer: HDD – Hard Disk Drive og SSD – Solid State Drive.

Om HDD
Harddiske af typen HDD er den gode gamle slags harddiske, hvor der er en plade med riller i som en DVD eller en grammofonplade. Pladen snurrer rundt og nede i rillerne læser en laser nuller og ettaller, som er det format data gemmes i.

OM SSD
Harddiske af typen SSD har ingen bevægelige dele og gemmer data i elektroniske kredsløb. Det betyder, at SSD-harddiske er hurtigere, mere robuste, har lavere strømforbrug og lavere varmeudvikling end HDD-harddiske. SSD-harddiske er hurtigere end HDD-harddiske, så søgetiden, d.v.s. den tid det tager at finde f.eks. et dokument på harddisken er kortere.

Fælles for HDD og SSD
Begge typer harddiske gemmer data som breve, sange, spil o.s.v. permanent på harddisken. Mængden af data der kan gemmes måles i Gb og som med den midlertidige hukommelse RAM gælder: Jo flere Gb, jo mere plads og jo hurtigere.

Når det kommer til hukommelsesplads, så kan man stort set ikke få for meget og alle undervurderer, hvor meget plads de bruger på den lange bane. Så ikke mindst hvis du forventer, at det vil tage nogle år inden du skal til at opgraderer dit barns computer, så tilvælg en større harddisk end den mindste, når du vælger i webshoppen.

I øvrigt
Vi fører kun SSD-harddiske til bærbare og stationære computere. Vores gamercomputere har en SSD-harddisk til at afvikle programmer med og en HDD-harddisk til at gemme diverse data på.


Hvilke computerspil skal mit barn spille?

Der findes uendelige mængder af computerspil til børn i alle aldre, og her har det fælles europæiske mærkningssystem Pan European Game Information (PEGI) lavet en forældreguiden som en introduktion til mærkningsordningen og en dansk beskrivelse af, hvad der ligger til grund for de forskellige mærkningsikoner.

Når et spil bliver aldersmærket, udstyres det med alders- og indholdsikoner. Aldersikonerne finder man på spillets forside. De angiver den aldersgruppe, spillets indhold vurderes at være passende for. Indholdsikonerne finder man på spillets bagside.

Forældreguiden giver en også oversigt over, hvor man som forældre kan indstille begrænsninger på diverse computere, så de kun kan afvikle spil, der passer til den valgte alder jf. PEGI-mærkningsordning. Oversigten henviser også til, hvor man som forældre kan indstille grænser ift. ekstra tilkøb i selve spillene.

I forældreguiden kan man f.eks. læse:
  • 49% af børn, der spiller computerspil, spiller sammen med venner i hjemmet
  • 47% spiller sammen med venner online
  • 38% spiller med familien
  • 26% spiller alene
  • 67% mener at computerspil giver deres børn bedre sprogfærdigheder
  • 30% fandt at computerspil giver deres børn bedre sociale færdigheder
  • 10% af forældrene ser børns brug af computerspil som noget negativt

Undersøgelse foretaget af Opeepl blandt 500 danskere mellem 30 og 60 år med hjemmeboende børn, der spiller computerspil.

Du finder guiden her: Vejledning om spil. Brug guiden, brug de fire faser og brug først og fremmest din sunde fornuft. Så skal du nok finde nogle gode spil, dit barn kan have gavn og glæde af.