Danmarks laveste udlejningspriser   |   Hurtig levering   |   Personlig service |    
Indkøbskurv

Darling Creative Studio & Ønskeskyen

En herlig event

Klik på billederne for at se forstørrelser


Billede af Ønskeskyens facade i København.

’Ønskeskyen’ ønskede med en event at markere, at nu havde de nået de magiske 10 mio. klik i deres app. Til eventen ville de invitere samarbejdspartnere, influencere o.a. nære relationer. Til eventen havde de indgået aftale med ’Darling Creative Studio’, ved bl.a. den internationalt kendte designer Uffe Buchard, om udfærdigelse af rammer og indhold.

It-nørdens computerskærme.

’Ønskeskyen’ er en dansk app, hvormed brugere under mottoet ’Ønsker skal gemmes, ikke glemmes’ over internettet kan dele sine personlige gaveønsker til mærkedage, højtider m.v. med familien, venner og bekendte.

Der hygges igennem.

I samarbejde nåede parterne frem til, at de bl.a. ville gøre brug af talrige computerskærme til at vise seneste mode på. Darling Creative Studio kontaktede It-Nørden for at høre, om de kunne leje et større antal skærme med tilhørende computere, netværk og ’man power’. Og om computerne kunne gemmes i mindre podier og om teknikerne kunne stå til rådighed under eventen, hvis deres hjælp pludselig skulle blive ønsket. Det kunne de naturligvis.

Christoffer i fuldt vigør.

Darling Creative Studio er et københavnsbaseret Boutique Agentur specialiseret i mode, skønhed og interiør. Darling Creative Studio fortæller om sig selv:

”Kreativ direktør og rådgiver Uffe Buchard er garant for internationalt branding udsyn og kreativ tyngde, mens ledelsesrådgiver Lene Nygaards erfaring med forretningsudvikling i det private erhvervsliv, skal sikre koblingen mellem forretning, organisering og brand- identitet. Således har de to indledt et samarbejde, hvor virksomheder kan få et konkret rådgivningstiltag, kaldet Progress & Change Sessions baseret på en simpel proces, der udmunder i inspiration til forandring og konkrete udviklingsforslag.”.

~

Gode venner mødes.

Erling og Jens mødte ind i Nibe kl. 05:00 om morgenen for at pakke bilen og for at være sikre på at de kunne være hos Ønskeskyen i København inden kl. 12:00, hvor arbejdet med at sætte udstyret op skulle starte. Det lykkedes at få alt på plads til kl. 16:00, hvor eventen begyndte. Og kl. 20:00 var alt pakket ned igen og turen gik mod Nibe, som et par godt trætte gæve gutter nåede frem til kl. 24:00. Ja, de havde begge fri dagen efter.

Hurra for en dejlig dag.

Vi siger tak til Darling Creative Studio for en spændende opgave. Og I siger bare til, hvis vi kan hjælpe jer igen en anden god gang.

Lille varm video fra eventen

 

- Billeder venligst stillet til rådighed af Darling Creative Studio ved Helena Lundquist og video stillet til rådighed af Ønskeskyen -